Om Jeanne

Jeg vil støtte og hjælpe dig tættere på dig selv og dét, du længes efter

Jeg er her for at hjælpe og støtte dig til at opleve frihed til at leve og skabe de positive forandringer, som du ønsker.  At du får det bedre, end du har det lige nu. 

 

Jeg hedder Jeanne, jeg er psykoterapeutstuderende på mit fjerde og sidste år, har en kandidat i psykologi og økonomi, er uddannet konfliktmægler, proceskonsulent og yogalærer.

 

Læs mere om 1:1 terapi i København eller online her.

Jeg glæder mig til at møde dig og støtte dig lige præcis der hvor du er.

Læs om min personlige fortælling og erfaring længere nede ↓

Emotionsfokuseret psykoterapeut i københavn giver støtte i terapi

Min mission er at støtte dig i at gå vejen tættere på dig selv og det du længes efter. At støtte dig i din proces, lige der hvor du er. Lad os sammen smelte blokeringer væk og udfolde dine ressourcer og potentiale

emotionsfokuseret psykoterapeut tilbyder terapi i københavn, arbejder med selvudvikling og skyggesider

Jeg går vejen selv...

.. og det er ingen tilfældighed, at jeg er havnet i rollen som psykoterapeut med stor interesse i menneskets psyke, sind, krop og ånd.

 

Jeg har levet et liv afkoblet fra min krop, i flugt fra at mærke det ubehag, der konstant bankede på, i flugt væk fra at mærke mine følelser (især min sårbarhed, frygt og angst) og krop – uvidende om at det var det, jeg gjorde. Jeg har altid verbaliseret mit indre liv, men aldrig tilladt mig selv at mærke det kropsligt.

 

Jeg har brugt uendelig mange timer på at analysere og intellektualisere, hvordan jeg havde det, og hvorfor mon jeg havde det sådan. Jeg har følt uro og rastløshed, dulmet mig selv med mad og alkohol – og jeg forstod ikke hvorfor. Jeg var privilegeret, havde mange venner og et godt job – hvorfor var jeg ikke glad? Hvorfor var det eneste jeg ønskede ro og fred i mit hoved? Hvorfor kunne jeg ikke blot stoppe med at spise?

 

Åbningen for mig blev at ende i et forhold, hvor jeg på mange måder fik genskabt en utryg relation fra tidligere i mit liv. Jeg blev moren, terapeuten og var konstant på arbejde med at skabe følelsesmæssig kontakt og reagerede ofte med kamp og vrede, når det ikke lykkes. Jeg fik et barn og vågnede brat op. Jeg satte mig for at finde ud af, hvorfor jeg var havnet i netop denne relation. Det blev en lang rejse hjem til mig selv, hjem i min krop, hvor jeg mærker og rummer mine følelser kropsligt. Hjem til mit autentiske udtryk.

Det har været en hård rejse, men ikke en dag har jeg fortrudt. Det har været hårdt og krævet mod at mærke ensomheden, det jeg er blevet budt og har budt mig selv, sorgen over at se familiemedlemmer, venskaber og dynamikker i et klarere lys.

 

Men oplevelsen af at kunne stå i det hele – at mærke og rumme alt, hvad der er, at kunne være i ubehaget uden at flygte eller dulme – har givet mig en kæmpe styrke. At turde åbne op for sårbarheden og opleve at blive mødt i den. At mærke livsenergien strømme frit og ikke længere spilde uanede mængder energi på at undertrykke følelser og ubehag – alt dette har gjort rejsen det hele værd.

 

Jeg har fået mere energi, som jeg nu bruger til at leve et liv i overensstemmelse med, hvem jeg er – mine behov og længsler. Mit liv rummer nu mere af det hele: store, svære følelser, masser af glæde, entusiasme, taknemmelighed, nydelse, styrke og livskraft.

emotionsfokuseret psykoterapeut tilbyder terapi i københavn

Min baggrund

Jeg har mange års erfaring med at arbejde med mennesker inden for ledelsesudvikling (coaching, sparring, rådgivning, uddannelse facilitering) bl.a. i Politiet og i Centraladministration.

 

Men først og fremmest er jeg selv menneske, mor, ven, søster, datter. I terapien trækker jeg også på mine menneskelige og relationelle erfaringer, min rejse med at hele egne emotionelle sår og at komme tæt på mig selv.

Uddannelser

Psykoterapeut – Psykoterapeutisk institut, 2022 – 

Konfliktmægler – Center for konfliktløsning, 2019

Kandidat i Økonomi og psykologi – CBS, 2014- 2016 

200 timer Yogalæreuddannelse – Yogaliving, 2014

Arbejds- & Organisationspsykologi – Københavns Universitet, 2014

Proceskonsulent & Coach – Metropol/Villa Venire, 2014

HD 2. Organisation & Ledelse – CBS, 2012 – 2014 

HD 1. Diplom i Business administration – CBS, 2010 – 2012