.. og det er ingen tilfældighed, at jeg er havnet i rollen som psykoterapeut med stor interesse i menneskets psyke, sind, krop og ånd.

Jeg har levet et liv afkoblet fra min krop, i flugt fra at mærke det ubehag, der konstant bankede på, i flugt væk fra at mærke mine følelser (især min sårbarhed, frygt og angst) og krop – uvidende om at det var det, jeg gjorde. Jeg har altid verbaliseret mit indre liv, men aldrig tilladt mig selv at mærke det kropsligt.

Jeg har brugt uendelig mange timer på at analysere og intellektualisere, hvordan jeg havde det, og hvorfor mon jeg havde det sådan. Jeg har følt uro og rastløshed, dulmet mig selv med mad og alkohol – og jeg forstod ikke hvorfor. Jeg var privilegeret, havde mange venner og et godt job – hvorfor var jeg ikke glad? Hvorfor var det eneste jeg ønskede ro og fred i mit hoved? Hvorfor kunne jeg ikke blot stoppe med at spise?

Åbningen for mig blev at ende i et forhold, hvor jeg på mange måder fik genskabt en utryg relation fra tidligere i mit liv. Jeg blev moren, terapeuten og var konstant på arbejde med at skabe følelsesmæssig kontakt og reagerede ofte med kamp og vrede, når det ikke lykkes. Jeg fik et barn og vågnede brat op. Jeg satte mig for at finde ud af, hvorfor jeg var havnet i netop denne relation. Det blev en lang rejse hjem til mig selv, hjem i min krop, hvor jeg mærker og rummer mine følelser kropsligt. Hjem til mit autentiske udtryk.