FAQ – Ofte stillede spørgsmål

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Overvejer du at starte i terapi i København eller online, men er i tvivl om hvordan det foregår, og hvad du kan få ud af det? Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om psykoterapi, min tilgang som psykoterapeut og hvordan et terapiforløb kan hjælpe dig.


Uanset om du søger støtte til lavt selvværd, relationelle udfordringer, sorg, stress eller gamle mønstre der spænder ben for dig, er du velkommen.


Mit terapirum i København er et sted, hvor du kan lære dig selv bedre at kende og få støtte til at skabe de forandringer du længes efter.

 

Psykoterapi er samtaleterapi og dækker over en lang række forskellige metoder og forskellige tilgange. Mit fokus er på både krop, følelser og tanker, da de hænger uløseligt sammen.

 

Hos mig er psykoterapi et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen udforsker dine tanker, følelser, kropslige reaktioner og mønstre. Terapi hjælper dig med at forstå dig selv dybere, bearbejde svære oplevelser og skabe nye måder at være i relation til dig selv og andre på, med henblik på øge livskvalitet.

 

Læs mere om hvad psykoterapi hos mig er her.

 

Terapi kan hjælpe dig med at:

  • Styrke dit selvværd og din evne til at sætte grænser
  • Få en dybere kontakt til dine behov, følelser og længsler

  • Skabe sundere, tryggere og mere nærende relationer
  • Finde ro og balance i et nervesystem der ofte er i alarmberedskab
  • Bearbejde gamle mønstre og traumer der spænder ben for dig

 

Jeg arbejder ud fra en oplevelsesbaseret, traumeinformeret, emotionsfokuseret og neuroaffektiv udviklingspsykologisk tilgang. Det vil sige, at jeg møder dig der hvor du er. Det er dine oplevelser der er i centrum, og hvordan dine symptomer, udfordringer og din virkelighed fremtræder for dig. Jeg er ikke ekspert i dit liv, men jeg tilbyder mit nærvær og en støttende proces samt en række forskellige metoder, værktøjer og greb til at nå derhen hvor du ønsker.

 

I min tilgang vil jeg støtte dig i at lytte til kroppens signaler (spændinger, smerter osv.) for at afdække de underliggende psykologiske årsager. Målet er at styrke forbindelsen mellem hjernens tre niveauer: det sansende, følende og tænkende, for øget livskvalitet.

 

Jeg anvender forskellige metoder der vil styrke evnen til at kunne være med svære indre tilstande – både i dig selv og med andre, på en måde der ikke overvælder dig. Jeg arbejder både top down (fra tanker til følelser/krop) og bottom up (fra krop/følelser til tanker), hvor jeg har fokus på nervesystemet ved at arbejde med fastlåste tilstande for at skabe en større kapacitet til at være med det der er og dermed øge evnen til selvregulering.

 

Jeg ser den terapeutiske relation (og kvaliteten af den) som central for heling, hvor du kan lære dig selv bedre at kende gennem relationen i det tempo der passer dig. Mit fokus er at skabe tryghed i relationen ved selv at være autentisk og møde dig der hvor du er og vise, at alle dele af dig er velkomne, særligt de sider der alt for længe har været i skyggen. En tryg relation er fundamentet for, at heling, ny læring og udvikling kan ske.

 

Jeg arbejder med mange forskellige problematikker, bl.a.:

  • Lavt selvværd og indre kritiske stemmer
  • Forkerthedsfølelser
  • Præstationspres og utilstrækkelighedsfølelse
  • Udfordringer i relationer, om det er med forældre, venskaber eller intime/romantiske relationer
  • Uro, stress og angst
  • Modløshed/ligegyldighed
  • Hvis du har svært ved at mærke, hvad du ønsker, har lyst til eller behov for
  • Sorg og tab
  • Følelsen af at sidde fast eller mangle retning

Jeg er specialiseret i relationer, både relationen til dig selv og til andre. Jeg er særlig optaget af hvordan vores tidlige relationer har præget vores måde at være i verden på, hvordan det kan have skabt indre arbejdsmodeller der ikke længere tjener dig. Jeg er både optaget af det der skete og det der ikke skete, f.eks. manglende forståelse, nærvær og kærlige øjne. Det kan havde skabt udviklingstraumer, som kan være vigtige at få helet, for at komme derhen hvor du ønsker at være i relationen med dig selv og andre.

 

En session varer typisk 60 minutter eller 90 minutter. Vi starter med, at du fortæller hvad der fylder for dig lige nu, og sammen undersøger vi det der viser sig. Jeg guider dig undervejs og tilpasser forløbet til dig og dit tempo.

 

Det er meget individuelt. Nogle har glæde af et kortere forløb på 5–10 sessioner, mens andre arbejder i terapi over længere tid. Det afhænger af hvad du ønsker at arbejde med, og hvor dybt du vil gå. Til en start kan det give mening at gå hver 14 dag. Vi taler løbende om, hvordan dit forløb giver mening for dig.

Book en tid her

 

Det er helt normalt. Vi kan starte der hvor du er, måske med en følelse, en kropslig fornemmelse eller en situation fra din hverdag. Det er mit ansvar at hjælpe dig ind i processen, så du ikke står alene med at skulle finde på.

 

Både en psykolog og en psykoterapeut tager udgangspunkt i samtalen. Der er dog flere forskelligheder. En psykoterapeut har taget en praksisnær 4-årig deltidsuddannelse, hvor der er fokus på det terapeutiske håndværk, hvorimod en psykolog har taget en akademisk 5-årig fuldtidsuddannelse med overvejende fokus på teori og metode.

 

En psykoterapeut har gennemgået en personlig udvikling, hvor der er krav om egenterapi. Psykoterapeutens vigtigste værktøj er sig selv og er trænet i, hvordan psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metoder mærkes på egen krop og fungerer i praksis.

 

En psykolog kan vælge at blive autoriseret, som fordrer supervision (ikke egenterapi). Hvis en psykolog yderligere videreuddanner sig til specialist i psykoterapi, er der krav om egenterapi.

 

En psykoterapeut stiller ikke kliniske diagnoser, hvor en psykolog er uddannet til at vurdere og stille kliniske diagnoser. Du kan sagtens gå hos en psykoterapeut, selvom du har en diagnose. Fokus er ikke på at blive udredt, men på at forstå sig selv, få det bedre og arbejde med symptomerne og de bagvedliggende årsager.

 

Nej, du kan ikke være en god klient, for der er ikke en rigtig måde at være på. Det er vigtigt, at du ikke oversamarbejder med terapeuten, dog vil dette mønster højst sandsynligt komme frem i terapien, hvis det er et mønster du genkender – altså at oversamarbejde.

 

En dygtig psykoterapeut vil have fokus på dette og støtte dig i at være tro mod dig selv i stedet for ”at hjælpe” terapeuten. Det er din tid, og det er vigtigt, at du får noget ud af det.

 

Ja. Du behøver ikke at kunne huske detaljer fra din barndom. Kroppen husker og viser os ofte vejen. I terapi kan vi arbejde med de følelser, reaktioner og mønstre der opstår i dit liv i dag, og det er mere end nok til at skabe forandring.

 

Ja. Jeg har tavshedspligt, og det du deler, bliver mellem os. Det er vigtigt for mig at skabe et trygt rum, hvor du kan dele frit.

 

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger altid de etiske retningslinjer, herunder tavshedspligt og supervision. At en psykoterapeut er medlem af Dansk Psykoterapeutforening er også dit kvalitetsstempel. Læs Psykoterapeutforeningens etiske retningslinjer her.

 

Jeg har praksis på Frederiksberg, H. C. Ørstedsvej 54 B, 1879 Frederiksberg, hvor du er velkommen i trygge og rolige omgivelser.

 

Jeg tilbyder også online terapi, som for nogen kan føles mere trygt, med muligheden for at være hjemme i vante rammer.

 

Prisen er 950 kr. for 60 minutter. Jeg tilbyder også reducerede priser til studerende/ledige m.fl. til 750 kr. Se mine priser her.

 

Du kan booke en tid her.

 

Hvis du er i tvivl om jeg er den rette terapeut for dig, kan du starte med en indledende samtale.